Til dig.
Min skat, du aner ikke, hvor meget du
betyder for mig. Du aner ikke, hvor meget jeg elsker dig. Du aner
ikke, hvor ked af det jeg er, eller hvor stort mit savn er. Du er den
sidste, som jeg tænker på, før jeg falder i søvn. Du er den
første, som jeg tænker på, når jeg står op. Alting minder mig om
dig. Du er mit kodeord til alting. Du er baggrundsbilledet på
alting. Jeg hører de sange, som du har sendt til mig, igen og igen.
Jeg kan dem udenad. Jeg kan alle teksterne. Prøver og bilde mig selv
ind, at du stadig elsker mig. Jeg håber hver dag på, at se dit
smukke smil. Jeg håber hver dag på, bare at se dig én enkel gang.
Det kan redde hele min dag, at se dig være glad. Det er trods alt
det, som jeg ønsker for dig.
Selvom at jeg ønsker, at du er glad,
så gør det ondt, at det ikke er mig, som er skylden til det. At det
ikke er mig, som er årsagen til dit smil og din lykke. Det ville jeg
ønske, at det var. Jeg ville ønske, at det var mig, som fik dig til
at smile. Mig som gjorde dig glad. Mig som sørgede for, at du kan
smile – og det mest ironiske ved det hele er, at du ikke engang
ønsker, at det er mig. Jeg ved jo godt, at du allerhelst bare vil af
med mig, men jeg kan ikke lade dig gå. Jeg vil ikke slippe dig. Jeg
vil holde fast i dig til, at du indser, at det er mig, som du skal
dele dit liv med.
Jeg kender alle dine hemmeligheder, jeg
ved alt om dig, jeg ved hvornår du har hvilken time, hvornår du gør
dit og hvornår du gør dat. Det virker måske lidt stalker-agtigt,
men du har selv fortalt mig det hele, og jeg har valgt stadig at
huske det. Jeg kan huske hver eneste samtale, som vi har haft, for
jeg lovede dig aldrig at glemme. Jeg lovede altid er blive ved din
side, altid hjælpe og støtte dig. Jeg har holdt mit ord, mens du
brød dit.
Jeg ved ikke, hvordan jeg har det. Jeg
er indebrændt, sur og ked af det. Jeg er såret, skuffet, og
grædefærdig. Hvordan kan du være dig selv bekendt? Bare at stoppe
alt kontakt? Uden overhovedet at forklare mig hvorfor? Hvad gjorde
jeg galt? Var jeg for grim? For klam? Fed? Var jeg ulækker eller
lugtede jeg? Eller er det selveste mig? Er det min personlighed? Er
det måden, som jeg snakker på? Eller er det måden, som jeg
fortæller dig, at jeg elsker dig? Er det det? Jeg forstår det ikke.
Jeg har aldrig fået en grund, og jeg vil ønske, at jeg fik én, så
jeg kunne gøre det hele om, og starte forfra.
Det hele gik så hurtigt. Det var dig,
som startede det hele. Du fortalte mig alting. Vi snakkede til langt
ud på natten. Jeg holdte mig vågen, for kun at snakke med dig. Hver
eneste gang jeg fik en sms fra dig, så smilede jeg over hele
ansigtet. Du sagde alle de rigtige ting, på de rigtige tidspunker.
Jeg fortalte dig alting, gjorde alting for dig, jeg sørgede jo bare
for, at du var glad... Det hele startede jo bare som en leg for mig,
det hele startede bare som endnu en dreng. Da det hele startede havde
jeg aldrig regnet med, at jeg ville være den dumme, som ville blive
forelsket. Jeg havde gemt alle mine følelser væk, jeg var en bitch.
Du tøede mig op, jeg kunne være mig selv med dig, jeg ville gøre
alt med dig. Jeg fik sommerfugle i maven, hver evig eneste gang jeg
så dig, og det gør jeg stadig. Jeg kan ikke styre mig selv omkring
dig. Jeg er så klodset, så fjollet.
Det er svært for mig, at sætte ord på
mine følelser, for aldrig har jeg været så forelsket. Aldrig har
jeg været så glad for en fyr. Du er mit livs kærlighed.. Du har
gjort mig gladere end nogen anden har gjort. Du har fået mig til at
græde, mere end nogen anden har gjort. Jeg elsker dig. Dybt og
oprigtigt. Jeg elsker dig.
Jeg er ked af at forstyrre jer med det utrolige deprimerende stykke til at starte med, men jeg havde brug for at komme ud med det. For at fortælle det. Til at få det væk og ud af min krop, så tak. Hvis I stadig er med, og ikke er blevet slået ud af de 720 ord, så bliv ved med at læse. I gør mig til det, som jeg er. I er grunden til min styrke.
Alting er.. forvirrende fortiden. Jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre
af mig selv, eller hvordan jeg skal forholde mig til de forskellige
sager. Der er en masse ting, som bliver ved med at samle sig, også
angribe mig – præcis lige som myg. Man dasker dem væk, men de
kommer igen. Jeg tror, at jeg er nød til at ændre en masse ting i
mit liv, så jeg kan blive rigtig glad. Jeg starter fra i dag, så
hvis du ikke hører fra mig, så er du en af de ændringer, som jeg
har foretaget.
Selvom
alting er lort, så har jeg valgt
at fokusere på de gode ting i livet. Det
er nærmest nødvendigt, for det
er snart jul, og efterfølgende
nytår. Jeg har julegaver at
tænke på. Jeg har en nytårsfest at tænke på. Det hele kører
rundt, og selvom at jeg prøver at få et overblik over alting på en
gang, så er det svært at komme hele vejen rundt om, og jeg ved
godt, at jeg kommer til at skuffe folk. Jeg har aftaler hver dag,
fordi at jeg gerne vil være sammen med jer alle sammen, men en gang
imellem ender jeg med at svigte folk, og det er hårdt, at jeg skal
miste venner og veninder på det. Jeg er ikke perfekt, og jeg kan
ikke trylle – hvis jeg kunne, så havde jeg været sammen med jer
alle sammen. Så havde jeg aldrig svigtet nogen af jer.
Knus
