Hej bloggen
Jeg er lige kommet hjem fra skole.. grædende. Jeg kan ikke klare alt det, der ligger på mine skuldre fortiden. Jeg har dummet mig, det ved jeg - men det hjælper ikke folk bliver ved med at køre rundt i det, for det gør mig pisse ked af det, også selvom jeg gemmer det bag et smil. Det er aldrig sjovt at blive mindet om, at ham man elsker - ikke elsker en tilbage. Mange af jer har ventet på den her historie, og jeg er nød til at komme ud med det nu, istedet for bare små hint, om hvor ked af det og indebrændt jeg er..
I slutningen af ferien var der den her fyr (jeg nævner ingen navne, da det er fuldstændig ligemeget for historien. Nogen ved det, nogen kan gætte det - og nogen har intet behov for at vide det). Han gjorde mig glad. Han fik mig til at smile efter langtid, hvor jeg har været nedtrykt og ked af det. Han fandt mit smil. Jeg elskede når han skrev til mig, når han ringede og ville snakke, når han gav mig komplimenter og fortalte mig, hvor perfekt jeg var. Det føltes helt naturligt at kramme ham, at ligge i hans arme, at kysse ham... Alt jeg havde i mig pegede på, at jeg endelig havde fundet min drømmefyr, men så vendte det hele om - selvfølgelig ikke fra min side, men fra hans side.
Dagen FØR han droppede mig fik jeg sendt den her sang: http://www.youtube.com/watch?v=oVsoDxslzKs (lyt til teksten, forstå og føl).. Men da han så droppede det hele med ord som "Du fortjener bedre, du er for god til mig, du må ikke være ked af det, det er mig osv." brød min verden helt sammen. Hvordan kan han fortælle mig, at han aldrig vil forlade mig, når han gør det dagen efter? Jeg lå og GRÆD i telefonen til ham. Jeg lå og nærmest tiggede ham, om ikke at sige, vi skulle droppe det hele. Jeg sov ikke hele den nat. Jeg snakkede med ham til langt ud på natten, grædende og sønderknust - og han kunne ikke forstå det. Da jeg lagde på, fordi han blev ved, og jeg ikke kunne holde det ud mere, lå jeg resten af natten og græd og græd og græd, til jeg ikke havde flere tårer at græde.
Der var 3 dage til skolestart - og jeg havde glædet mig til at starte et helt nyt år op, men han havde ødelagt alle mine forhåbninger og min lykke. Han fandt mit smil, men knuste det så igen. Vi var uvenner i langtid, jeg undgik ham, kiggede ikke på ham og hvis jeg vidste, at han var i nærheden holdte jeg mig væk, selvom jeg måske skulle derhen. Jeg brød sammen hver aften, velvidende om at han ikke kom tilbage. Han gjorde ingen forsøg i at kontakte mig. Han var, ja, rent ud sagt, faktisk pisse ligeglad med mig.
2-3 uger efter begyndte sandhederne også at komme frem... En hel masse ting, jeg ikke vil sige, her på min blog, men det knuste mig endnu mere og jeg besluttede mig at skrive til ham. Den her gang var grundende helt anderledes end de havde været første gang, nu var tingene "jeg har ikke tid, jeg er en dårlig dreng, som tænker med det forkerte hoved, det går ikke ovs." Endnu engang brød jeg sammen, men denne gang, bare i mit eget hoved. Jeg snakkede ikke rigtig med nogen om det, og hvis jeg gjorde var det med et smil på læben og et "shit happens".
Jeg lukkede mig helt ind og oveni det følte jeg mig alene og ensom. Jeg havde det svært, og alt vrimlede ned i hovedet på mig.
Jeg måtte sætte facader op HVER dag. Ligemeget om jeg var hjemme eller ude. Jeg måtte bevare mit ry og ikke lade mig knække. Det tærede meget på mig og nu... det endnu værre. Jeg kan ikke se på ham, ikke være i nærheden af ham, ikke gå forbi ham.. Hele min verden kan bryde sammen på mindre end 5 minutter pga. ham. Det rammer SÅ hårdt, at I ikke engang tænker på det.
Jeg får dagligt 1 spørgsmål på formspring om ham, som bare bliver slettet. Jeg er ikke venner med ham på facebook. Har ikke hans nummer. Alt er fjernet og slettet - pånær minderne og savnet. Jeg savner hans kram. Hans kys. Trygheden - kærligheden.
Alt går galt, men jeg har de bedste omkring mig - og har lært, at jeg er nød til at se på de gode ting. Jeg har venner og veninder, mad hver dag på bordet, rent vand, en skøn familie, penge og tøj. Hey, han var ikke min drømmefyr - men hvem tror også på det pjat? Man må kæmpe, for at få. Man må arbejde, for at få. Ikke alting kommer glidende pisse let.
OG HEY... KAN I GÆTTE HVEM DER HAR FUNDET LOCATION TIL HENDES 16 ÅRS? Mig! Så der kommer et brag af en fest til den tid - det bliver hvertfald hyggeligt. Der kommer mere infomation, så snart vi kommer tættere på!
Tak for opmærksomheden kære venner - og især, hvis I har læst helt med til nu. Det betyder meget for mig, at I er som I er. At I siger, som I gør. Det varmer og giver mig lys i de lidt mørkere tider.
Knus
