Hej bloggen..
Kender I den følelse, hvor man ikke ved, hvad man skal gøre af sig selv? Den følelse, hvor man konstant går og føler sig udnyttet og knust? Jeg tror... nej, jeg ved at det er den værste følelse nogensinde. Der findes ikke noget værre end, at vide man ikke kan få den person man vil have. Jeg lod bare mig selv falde ned i alt kærligheden. Troede endelig det var min tur til at blive elsket - men jeg tog fejl. Meget, meget, meget grundig fejl og jeg fortryder at jeg var så naiv. Jeg fortryder jeg ikke stolede på mine veninder, når de fortalte mig, at det jeg havde gang i var dumt. Jeg fortryder at jeg spildte et sekund på kærligheden... U know, det er derfor som jeg er. Vær eneste gang, jeg lader mig falde bliver jeg såret og knust fuldstændig. Jeg ved ikke, hvor meget jeg kan holde til det mere. Jeg tror bare, jeg er færdig med alt det kærlighedspjat. Det fungerer ikke for mig. Lige meget hvor mange gange jeg ønsker, lige meget hvor mange gange jeg håber og ber ender det aldrig godt. Så... det bare slut.
Jeg er ikke typen, der plaprer omkring mig med mine problemer, tanker og følelser. Det er kun dem, der er virkelig tætte jeg fortæller alt til - og hvem er det? Venner kommer og går hele tiden. De mennesker, jeg troede jeg skulle dele mit liv med, snakker jeg knap nok med mere. De venner, jeg troede jeg kunne stole på, svigter mig lige pludselig, når jeg har mest brug for dem. De venner, der sagde de altid var der, er væk nu. Forstår I? Jeg ved ikke, hvem jeg har, og hvem jeg ikke har. Jeg ved ikke, hvem jeg kan stole på eller hvem jeg kan regne med. Jeg snakker ikke om alt det her. Jeg er en for stærk person, til at ville snakke om mine problemer. U know? Jeg burde kunne klare dem alene.
Udover det, så er jeg startet i skole igen. Den første dag var skøn. Det var dejligt - specielt - at se alle de velkendte ansigter igen. Men så, blev det bare ensformigt igen. Bare trættende. Jeg er allerede skoletræt og det en kamp med mig selv, hver morgen for at komme i skole. Det eneste der stadig holder mig gående på Stenhus er 2 specielle piger. Susanne og Maria. Forstår I... Jeg vil ikke svigte dem og bare lade dem være alene. Jeg vil ikke forlade dem, når jeg har lovet, at jeg altid er der for dem.
Jeg tror ikke nogen af jer, vil kunne forstår, hvor meget jeg savner St. Merløse. Hvor stor et savn, jeg har til menneskerne fra Tølløse. Det ret mærkeligt, men som sagt før... jeg føler mig hjemme der - og jeg tror på at 9. klasse burde være det bedste år, men jeg tror bare ikke det bliver sådan. Jeg tror det bliver et år, som alle andre år. Et år, hvor jeg ender med at skulle sætte facader op hver dag. Et år, hvor jeg ender med at græde mig i søvn hver nat. Et år, hvor jeg, igen og igen, fortryder at jeg flyttede til Stenhus.. Jeg ønsker, at jeg endelig falder til på Stenhus. Det gør jeg virkelig! Men ind til da, så længtes jeg efter TC og nej... I kan ikke ændre min mening om det her. Jeg har det som jeg har det - længere er den ikke.
OG OG OG OG OG..... Nej. Jeg er ikke begyndt at ryge fast, men når alt ikke går som det skal, ryger jeg. Det ved mine forældre godt, så lad vær med at fortæl mig, jeg ikke må ryge for mine forældre. Jeg er startet helt på ny, med at være 100 % ærlig for mine forældre. Hvis jeg begynder at ryge fast, jeg siger det. Vil jeg til fest, jeg siger det. Det er lettere at være ærlig. I sidste ende, vil de dig det bedste og man får et tillidsbånd der gør, at man rent faktisk kan få lov til det man vil. Mine forældre støtter mig i ALT jeg gør, selvom jeg dummer mig, står de bag min ryg og det ved jeg de gør. Det er det, der er det smarte med forældre. De er der bare altid!
Men jeg vil nok til at smutte i seng. Der venter en lang dag forud imorgen.. Først fri kvart i 15, så lige på stationen og hilse på en meget savnet veninde - også hjem og vente på min mutti er hjemme, så jeg kan høre hende om jeg må tage til fest i Vipperød med nogen venner. Jeg har ikke rigtig haft tid til at spørge idag, da hun og min far har været til forældremøde på Stenhus, så det må vente til imorgen, hvor vi alle er friske.
Godnat bloggen. Dejligt at kunne komme af med noget af alt det der fylder mit hjerte.
XOXO
Julie
